Uddannelsesinstitutioner

Uddannelsesinstitutioner

Vores samarbejdspartnere.

Deltagerne i Akademiet for Talentfulde Unge er oplagte kandidater til at læse videre på en af de længevarende videregående uddannelser, og Akademiet samarbejder derfor helt naturligt med uddannelsesinstitutioner i området. Akademiet har dog særligt gode relationer eller faste samarbejdsaftaler med udvalgte uddannelsesinstitutioner og fakulteter.

 

Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet/DPU, AU

Akademiet for Talentfulde Unge har et samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet, der hører under Aarhus Universitet. Talenter har besøgt DPU Campus Emdrup i København, hvorigennem de bl.a. har fået indblik i DPU's universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og ledelse. 

 

Aalborg Universitet København/AAU CPH

Aalborg Universitet samarbejder med Akademiet for Talentfulde Unge med henblik på at præsentere AAU-Cphs faglighed, forskning og uddannelser for nogle af Danmarks kommende talenter. Samarbejde vil i første omgang byde på en lærerig eftermiddag på Aalborg Universitet København hvor spændende faglige oplæg vil danne grundlag for en paneldebat mellem forskere og de unge talenter. 

 

Danmarks Tekniske Universitet/DTU

Akademiet for Talentfulde Unge har siden 2012 gennemført en lang række besøg på DTUs campus i Lyngby. Der har været grundintroduktioner til DTUs mange uddannelser, samt specialiserede forløb, der planlægges og afvikles af Eduforce, som er en gruppe af studerende på DTU.                

Akademiet for Talentfulde Unge har ligeledes besøgt Biotech Academy, hvis primære formål er at udvikle undervisningsmaterialer til gymnasierne, samt at skærpe unge menneskers interesse for naturvidenskab.

 

Copenhagen Business School/CBS

Akademiet for Talentfulde Unge har af flere omgange været på besøg på CBS, bl.a. i forbindelse med et seminar på Center for Anvendt Taleteknologi om den seneste udvikling indenfor sprogteknologi.

 

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole/DMJX

Akademiet for Talentfulde Unge har et samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København, hvor talenterne har gennem besøg har fået indblik i DMJX' uddannelser inden for journalistik mv.

 

Erhvervsakademi Sjælland/EASJ

Akademiet for Talentfulde Unge har et samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland, der bl.a. udbydder en række videregående uddannelser inden for erhvervsområdet. Talenterne har ved besøgene arbejdet med innovation og iværksætteri fra "idé til at exit", dvs. hele processen som et iværksætterprojekt indebærer.
 

IT-Universitetet/ITU

Akademiet for Talentfulde Unge startede et samarbejde med IT-Universitetet i 2013. Samarbejdet indebærer tilbagevendende besøg, hvor talenterne præsenteres for de forskellige uddannelser, der udbydes på IT-Universitetet indenfor design og medier, business samt software. Derudover overhører de forelæsninger og prøver kræfter med et mindre projektarbejde faciliteret af studerende.

 

Københavns Erhvervsakademi

Akademiet for Talentfulde Unge startede samarbejdet med KEA i foråret 2014. Ved tilbagevendende uddannelses besøg, får Akademiet for Talentfulde Unges deltagere mulighed for at stifte bekendskab med KEA's uddannelser. Som udgangspunkt er der ved besøgene særligt fokus på Forksning og Innovation. KEA's Forskning og Innovations afdeling (F & ICK) arbejder med at fremme udviklingen af forsknings- og praksisbaseret viden og formidler denne viden til studerende, ansatte og relevante eksterne aktører i en tilpasset og selekteret form.

 

Københavns Universitet/KU

Akademiet for Talentfulde Unge har trods sin unge alder, allerede et mangeårigt samarbejde med Københavns Universitet. Blandt andet gennem et årligt tilbagevendende besøg hos Studievalg, København, samt et godt og velfunderet samarbejde både med alle fakulteter. Talenterne besøger hvert år alle fakulteter og præsenteres for de forskellige muligheder, der findes for en uddannelse på Københavns Universitet.

 

Roskilde Universitet/RUC

Akademiet for Talentfulde Unge har, især takket være Jonas Gabrielsen og Morten Blomhøj, opstartet et formaliseret samarbejde med Roskilde Universitet, som indebærer tilbagevendende besøg med interessante seminarer og workshops, der showcaser RUCs mange muligheder.

 

Syddansk Universitet/SDU

Samarbejdet mellem Syddansk Universitet (SDU) – Campus Slagelse og Akademiet for Talentfulde Unge er påbegyndt i 2014. Målet er dels at præsentere SDU Campus Slagelses fagretninger for Akademiet for Talentfulde Unges deltagere, dels vise vores deltagere et universitet, som ikke ligger i København. På de første besøg har lektorer og undervisere givet specifikke faglige oplæg fra emner inden for kommunikation og økonomi.  

 

 

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk