Læg hjernen i blød – lær om blod

 
  • Fredag, 28. april 2017 - 12:45 til 15:00
  • Auditorium C, Rigshospitalet - Glostrup, Nordre Ringvej 57​, 2600 Glostrup​
  • Tilmelding

    Er du fra årgang 2015 og hører til København Gefion, Hillerød, Holbæk, København Nørre G, Næstved, Greve afdelingen, kan du tilmelde dig dette arrangement – men du skal logge ind først.

    ,

    Er du fra årgang 2016 og hører til København Gefion, Hillerød, Holbæk, København Nørre G, Næstved, Greve afdelingen, kan du tilmelde dig dette arrangement – men du skal logge ind først.

  • Afdeling: - København Gefion - Hillerød - Holbæk - København Nørre G - Næstved - Greve
  • Sidste tilmeldingsfrist: Tirsdag, 25. april 2017 - 12:00

 

 

Læg hjernen i blød - lær om blod

Blod er fantastisk. Det er farverigt og fast ingrediens i enhver god krimi.  Det redder også liv og åbner døre for nye behandlinger. Vi bliver hele tiden klogere på blodets fascinerende egenskaber, og der er mange indgange til fortællingen om det blod, der holder liv i os mennesker. Derfor åbner Rigshospitalet i år dørene for et nyt – og ikke helt blodfattigt – tema, når videnskabsfestivalen Forskningens Døgn igen ruller over landet.

Du kommer til at få blod på hjernen, og du får sikkert også blod på tanden – og lyst til at vide mere om, hvad blodet kan, og hvordan vi bliver bedre og bedre til at behandle og forstå menneskets biologi? Du får også muligheden for at teste din blodtype og udfordre de etablerede forskere, hvis du rækker hånden og munden op.

Vi har samlet de førende eksperter inden for blod, behandling og forskning – til en mini-konference skræddersyet til dig, der måske går og pønser på en fremtid inden for naturvidenskab eller et job i sundhedssektoren. Eller bare er nysgerrig efter at vide mere om blodets små mirakler og store muligheder inden for forskning og behandling.

Program

 

  • BLODETS VEJ: Blod er ikke bare blod, men unikt og består af mange livreddende komponenter, som skal tappes, produceres og nå frem i tide. Og det kræver verdensklasse logistik. V. læge Mikkel Gybel-Brask, Blodbanken
  • BLOD REDDER LIV: Om intensiv behandling, livstruende blødning – og transfusionsmedicin. V. overlæge Jakob Stensballe, Blodbanken og Anæstesi- og Operationsklinikken
  • BLODBRØDRE:  Hvilken blodtype er du – og hvem må du blande blod med? V. læge, ph.d. Frederik Banch Clausen, Blodbanken.

Pause: Test din blodtype - Og hør, hvordan du kan melde dig som donoer

  • KAP NAVLESNOREN: Stamcelledyrkning og kryoteknisk forskning i blod  – til fremtidens behandling. V. ph.d.-studerende Jesper Svalgaard
  • BLODFORSKEREN OG DNA-DETEKTIVEN: Blod redder ikke bare liv, det gi’r også liv til forskning og indsigt i menneskets genetik.  V. overlæge, ph.d. Erik Sørensen
  • TIL KAMP MOD BLODPROPPER: Moderne behandlinger der får has på blodpropper. V. læge, ph.d. Henrik Gutte

Praktik

Der er let forplejning til denne aktivitet. Hvis du ikke kan finde vej eller bliver forsinket, så kontakt Nikita på 42432674

 

 

  • Antal deltagere: 66
  • Lærer: NF
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk