Oprettet af admin den 16. september 2014

Vi afholder taleværksteder alle vegne

Af Sekretariatet

I denne uge må man sige at fokus er på taleværksteder. Ikke mindre end seks taleværksteder bliver afholdt - heraf de fire i denne uge! Det er Nørre Gymnasium, Gefion Gymnasium, Greve Gymnasium, Næstved Gymnasium, Stenhus Gymnasium og Frederiksborg Gymnasium der i denne omgang stiller lokaler til rådighed.

Taleværkstedet er en del af det obligatoriske program på 2. semester. Her stifter eleverne bekendtskab med en række retoriske virkemidler og får lov til at afprøve dem selv. Som det står i programmet:

"På Seminar E er mundtlig formidling i fokus. Derfor begynder Taleværkstedet der hvor de flestes nervøsitet opstår: Når man skal rejse sig op, tage ordet og bruge sig selv som medium"

Undervisningen foreståes af en gruppe meget dygtige retorikstuderende. Således sikrer vi at vi selvom vi har mange deltagende elever (op mod 100 pr. seminar) så bliver der mulighed for direkte og personlig feedback.

Evalueringen af det første taleværksted foreligger allerede, og heldigvis kan vi se at deltagerne deler vores begejstring. F.eks. markerer mere end 60% af eleverne, at de har fået faglig indsigt, personligt udbytte og studiekompetencer.

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk